Jordemoder
Jeg har været jordemoder i 15 år og mødt tusindvis af fødende og gravide og jeg har en stor og dybdegående viden og erfaring med, hvad kvinder skal acceptere eller ikke acceptere som gener i graviditeten.
Jeg har altid brændt for at skabe et godt fundament for fødende og gravide, og jeg ved hvor stor betydning graviditeten og fødslen har for den nyfødte baby – og familiens trivsel fremadrettet. Som jordemoder ser jeg mig selv som den ultimative omsorgsperson der vil gøre næsten hvad som helst for at skabe de bedste rammer for hver enkelt kvinde, gravide, fødende, baby og familie.
Akupunktur
Jeg er uddannet i Traditionel Kinesisk Medicin på en akupunkturskole i København. En 3 årig uddannelse med udgangspunkt i den kinesiske akupunktur. Akupunktur handler om at balancere kroppen. Når du har smerter, ubehag eller andre former for gener, så er det ifølge den Kinesiske medicin en ubalance. Derfor arbejdes der således med kroppens egne ressourcer for at skabe balance.
Når jeg behandler med akupunktur, arbejder jeg med energi, eller qi, som det hedder i Kinesisk Medicin. For at skabe den bedst mulige balance i kroppen skal energien kunne flyde frit og uproblematisk igennem hele kroppen.
Kranio Sakral Terapi
I 2018 blev jeg færdiguddannet Kranio Sakral Terapeut. Jeg har sidenhen specialiseret mig i babyer og små børn. Kranio Sakral Terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, som med lette tryk på kroppen, løsner spændinger i bindevævet, muskler og led. På den måde bliver der frigivet plads og frit flow til nervesystemet i kroppen, så smerter for eksempel lindres og uroen dæmpes.
KST er specielt godt til børn og Babyer, da det er meget blid behandling, men jeg bruger det også rigtig meget til voksne. Kvinder med smerter i bækkenet, hovedpine, migræne eller for eksempel graviditetskvalme.
Jeg kan hjælpe dig med
Fertilitet
Ønsker du at blive gravid og vil du give din krop det bedste fundament for en graviditet, eller er du lige nu i fertilitetsbehandling og vil du optimere chancerne for en graviditet.
Graviditet
En graviditet bliver ofte kaldt den søde ventetid, men det er ikke alle gravide der oplever det sådan. Kvalme, smerter i bækkenet, søvnløshed eller andre helt almindelige graviditetsgener kan være en stor belastning i hverdagen.
Fødsel
Vil du forberede din krop så godt som muligt på en kommende fødsel, så kan akupunktur være det helt rigtige valg for dig. Jeg har hjulpet rigtig mange kvinder med at optimere chancerne for en normal forløbende fødsel igennem mange år og tilbyder både fødselsmodnende akupunktur og hindeløsning.
Baby
En baby med uro og meget gråd, mavesmerter eller problemer med søvnen er ikke noget man “bare” skal leve med – der er faktisk hjælpe og hente.
Efter fødsel
Måske har du været igennem en lang og opslidende fødsel, måske har du stadig ondt i bækkenet eller problemer med skuldersmerter. Det er ikke altid man husker sig selv når tiden går med at passe en lille baby, men hvis mor har det godt, har baby det også godt.
Kvinder
Forskellige udfordringer hører til forskellige aldre. Mange unge kvinder lider af menstruationssmerter eller migræne og nakkesmerter relateret til cyklus.
Og senere i livet handler det måske mere om søvnløse nætter, hedeture og humørsvingninger. – Altsammen noget akupunktur kan afhjælpe